Medlem

Medlemskab

Som medlem af Spejdernes Udviklingscenter kan du støtte det lokale spejderarbejde. Du kan vælge at støtte økonomisk og/eller du kan vælge at støtte praktisk ved at indgå i forskellige projekter og arbejdsgrupper.


Medlemmer af Spejdernes Udviklingscenter inviteres til sociale aktiviteter og til den årlige generalforsamling, og har også adgang til at låne foreningens udstyr. Medlemmer får også rabat på leje af foreningens lokaler samt rabat på vores koncept med Børnefødselsdage og klassearrangementer.


Medlemstyper

Støttemedlem

Et støttemedlemskab koster 200 kr. per halvår, og giver mulighed for at låne forskelligt spejderudstyr fx telte, bålgryder etc.


Støttemedlemmer får 50 % rabat på leje af foreningens naturcentre, samt 50 % rabat på børnefødselsdagskonceptet.


Støttemedlemmer inviteres til forskellige sociale arrangementer i løbet af året, og inviteres til den årlige generalforsamling, hvor bestyrelsen vælges.


Støttemedlem - havkajak

Et støttemedlemskab med havkajak koster 400 kr. per halvår. Du har samme muligheder som et almindeligt støttemedlem, men du har tillige adgang til at låne vores havkajakker. Det er en betingelse for lån af kajakudstyr, at du har et IPP2-certifikat.


Medlemskab – aktive

Medlemmer er aktive i enten bestyrelse eller faste arbejdsgrupper fx som hyttevagt, udlejer eller Åspatruljen (der står for den praktiske vedligeholdelse af lokaliteterne). Medlemskabet koster 50 kr. om året, og giver adgang til gratis at låne udstyr, leje lokaler samt børnefødselsdage.


Generelt

Medlemskaber betales for mindst ét år, før man kan låne udstyr og få rabat. Udstyr kan lånes i det omfang spejderne ikke skal bruge dette, hvorfor man kun kan booke med 14 dages varsel, med mindre andet aftales i specielle tilfælde.


Bliv medlem

Send en mail til info@spejdernes.dk for at blive medlem.